SLABBERAS

En hyldest til det sorte guld

Ikke bare er kaffe sundt, det er også nærmest en pligt at drikke den. Det burde føjes ind i Grundloven for det danske rige, at hver indbygger, for at opretholde et mindstemål af sundhed, hver dag skulle indtage mindst 3 Madam Blå fulde af det herlige bryg.

Ikke bare for hyggens skyld, men for den almene sundhedstilstand i landet.

Læs Bente Klarlunds

glade budskab om

fra hendes brevkasse i Politiken.

Er kaffe virkelig så usundt som helsetosserne siger?

Et lille tip: Er du vild med kaffe, så skal du nok være en anelse varsom

med de hollandske coffeeshop. Men bli’r du lidt tør i halsen, kan du

med fordel besøge en café - det er nemlig en rigtig coffeeshop.

Der findes coffeeshop - og der findes coffeeshops

Er der nogle der er gode venner,

og som passer som hånd i

handske, pølse i brød eller pis

og papir, så er det kaffe og

kage. Det kan sagtens være uden

vertikale bevægelser. En kande

og et fad er mere end nok.

Så bryg og bag - og indbyd

til ægte gammeldags slabberas.

Kaffe og co.

For at undgår optøjer på de danske plejehjem,

har personalet i årevis dysset de vilde pensionisters

gemytterned, ved hjælp af lyden af en plaskende

kaffefontæne i opholdsrummet.

Det blev allerede i midten af 1700-tallet

konstateret af ophidsede personer,

der kørte i for højt gear, grundet

kraftigt koffeinindtag, kunne

beroliges  med en blanding af

en del kaffe til 10 dele vand,

der blev plasketud over sten,

i en japansk inspireret fontæne.

Nu var det ikke altid fontænerne var

til rådighed, så eksperimenter afslørede, at

man blot kunne hældeden sorte nektar i en kop, fra

en højde af to til tre meter. Så lød plaskeriet autentisk.

Stålkanden er for den kræsne kaffedrikker. Her tæller ikke udseende, kun at kaffen er varm.

Rygende varm...

Den stærk kulørte plastikkande, tilhører kaffedrikkeren,

der er mere glad for Hello Kitty end smagen af varm kaffe.

Stempelkanden er

foretrukket blandt

kontorfunktionærer og

postmedarbejdere.

Fajancekanden er for

kaffedrikkere

der foretrækker at pynte

kaffebordet frem for at

servere varm kaffe.

Vis mig din kaffekande, og jeg

vil fortælle dig hvem du er

Du kender det godt. Det specielle greb, der på samme tid omslutterkruset, og lader kaffenyderen få varmen i sine hænder.

Dette greb ses ikke blandt andre nydere af flydende varer. Måske med undtagelse af cognacdrikkere.

Det er måske derfor kaffe og cognac går så godt  spænd...

Kaffekrusgrebet

“Rigtige” kaffe-aficianoados sværger til

bønne-metoden, hvorimod det moderne

menneske, skal ha’ deres junk

instantly! Derfor opfandt

Berthold Nachricht under en

eksamensperiode, instantkaffen.

Kaffen, der blev frysetørret, og

opbevaret i glas, kunne nemt  medbringes i en inderlomme,

og når behovet for opkvikning opstod, var det blot at snuppe en mundfuld kogende vand, og en teskefuld kaffe.

Det er sågar set under marathonløb, at flere deltagere har medbragt instantkaffe i løbeskoene, så de kunne snuppe sig en tår fodsvedkaffe ved behov.

Kaffebatteri

Kopi Luwak er verdens kostbareste kaffe. I Indonesien lever Luwak’en, en lille glad fætter med hang til bær fra kaffetræet. Den udsøger sig de bedste bær, som den gnasker i sig med velbehag. Desværre er dens tarmsystem ikke så voldsomt begejstret for kaffebønnerne, så de ræser lige gennem det lille dyr, og ud igennem - ahøm - fabrikkens bagdør. Kaffebønnerne samler sig i ruller klistret sammen med luwaklort. Rullerne indsamles så, og - forhåbentlig efter en mindre vask,

ristes de og males. Og så er verdens dyreste bønner klar til brug. Hmmm - man forstår hvorfor der er så mange som drikker instantkaffe...

Verdens dyreste kaffe er i virkeligheden noget værre lort...

Mmmmm - kan man forestille sig et mere lækkert lærred til sin kunst, end en frisk dampende kop kaffe? Nej vel!

Og det mener latte-kunstnerne også.

De bedste lattekunstnere kan dekorere en cafe latte så den ligner en Rembrandt.

Til gengæld smager den nok en del bedre

end en af Rembrandts skilderier.

Desværre er det ikke alle kunstnere der har fundet de vises sten. Så når du ser en latte-kunstner slæbe pensler og oliemaling i stilling,

så skal du måske overveje at drikke din kaffe et andet sted.

LatteArt er baristaernes eget lille delikate galleri

Da de første europæere importerede

kaffen til Europa, havde de undervejs på

deres rejser, naturligt nok, eksperimenteret

en smule med brygning af den ædle

drik. Efter landgang, blev mange af sømændende indbudt til sammenkomster,

for at give deres lærdom videre, blot for

at opdage, at lige meget hvad de gjorde,

kunne de ikke få kaffen på landjorden, til

at smage så fyldigt, som den gjorde til søs.

Forklaringen var den simple, at de at

mangel på bedre, havde brugt deres

beskidte underbenklæder som kaffefilter

på skibene, og rent hvid bomuldsklæde i land.

Dette fjernede den eksotiske nøddeagtige smag fra kaffen.

Kaffefiltrets opfinder

havde det lidet flatterende

tilnavn “Brunbag”

OL logo med de fem sammefiltrede ringe, opstod

som kaffering på en tyk hvid damaskdug, i Sønderjylland,

under voldsom påvirkning af kaffe og kage, en dag i 1872.

Grunden til, der skulle gå så mange år, før planerne blev ført

ud i livet skyldes at deltagerne i det olympiske kaffebord,

skulle have løbet kagedepoterne af kroppen, før de kunne

foretage sig andet end at slå mave. Slå mave blev i flere

omgange kraftigt overvejet, som olympisk disciplin.

De nye Olympiske Lege

blev fostret over

et sønderjysk

kaffebord

Kaffe skal ha’ de godt, og

for at undgå at bønnerne

keder sig i posen eller

dåsen, kanman give dem

en lille svingtur før brygning.

Så smager de gladere.

Teske er egentlig et helt forkert navn til dette uundværlige stykke værktøj. Kaffeske lyder

meget smukkere.

Kan bruges både til

at omrøre mælk,

sukker og

Nescafe.

Har du en sød tand? Så er sukker i kaffen måske noget for dig. Sødmen leger med kaffens bitterhed, og trækker helt nye smagstoner frem.

Husk blot denne ene regel:Kaffe må højst indeholde50% sukker.

Ellers bliver det

sukker med kaffe.

Tilbehør

Nogle foretrækker at ryge

en bønne, andre at bede dem.

Men den rigtige måde er at

riste den, hælde næsten kogende

vand over, og forvandle det

sortbrune granulat til nektar.

Nå, ja - bagefter er kaffegrumset

også aldeles glimrende til at rense

olie af hænderne og læse lidt om fremtiden i...

Rist en bønne

Den forkerte måde siger næsten sig selv: Man tager en fingerbølstor kop,

og fylder den med en sort stærk substans, så intens den giver en

øjeblikkelig diarré. Varm mælk påfyldes, så får man en mildere diarré.

Den rigtige måde, er at påfylde voldsomme mængder af kogende kaffe

i det største krus man kan opdrive, og spæde op med et skvæt mælk,

til drikken ligner en lys flødebaseret sovs. Uhmm!

Kaffe kan serveres på

to måder: Den forkerte måde

og den rigtige

Kaffe kan brygges for tynd og for stærk. Men der er mange andre måder at

ødelægge en god kop kaffe på. De 6 klassiske kaffefejl er følgende:

For omvendt. På denne

måde kommer der ikke

støv i koppen

- og heller ingen kaffe.

For gennemsigtig.

Kaffe er ikke kendt

for deres nudistiske tilbøjeligheder

For lidt.

Koppen er jo kun halvt fuld.

Bare skænk op.

For tør.

Læs lige første

kapitel i Kaffebrygning for begyndere.

For meget plastik.

Plastik er blødt, og kaffe bryder sig ikke om at blive klemt.

For hvid.

Kaffe smager godt med mælk.

Men ikke en hel ko.

Forkerte måder

at nyde kaffe på